Slå rødder i samværd

- med naturen som spejl til eftertanke
23
feb

Trivsel: Sådan undgår du at save i den gren, du sidder på

Sindets økologi og naturterapi – et makkerpar

Saver du også i den gren, som du sidder på? Det er vi mange, der gør, og ofte uden at vide det. Stress er ét eksempel på, hvordan vi gradvist undergraver vores trivsel, og ikke ser sammenbruddet, før det er for sent.

Sindets økologi og naturterapi er et makkerpar, som kan hjælpe os med at balancere i livet, så vi ikke alene stopper med at underminere “grenen, vi sidder på”. Vi styrker den også.

Mens sindets økologi har rødder i systemteorien og konkretiseres ved hjælp af naturens bæredygtige systemer, er naturterapi i højere grad relateret til det, vi oplever med vores sanser. Det kunne være i forhold til det vi ser, dufter og fornemmer. Og det kunne for eksempel være med åndedrætsøvelser og med roen i naturen som kulisse.

Samtidig med at sindets økologi og naturterapi komplementerer hinanden, kan de dog også udfordre hinanden. For det er ikke alt, hvad vi ser og oplever i naturen, der er forbilledligt, når vi bruger naturens bæredygtighed som et spejl til eftertanke.

Livet er et samarbejde – hverken en konkurrence eller en kamp

Kampe mellem rivaliserende alfa-hanner i naturen kan få os til at tro, at livet er alles kamp mod alle. Vi kan forledes til at tro, at “den stærkeste overlever” er en grundregel i naturen. Det er ikke uden grund, at Darwins teorier om “the survival of the fittest” igen og igen fejltolkes som “den stærkeste overlever”.

Tolkningen passer fortrinligt til individ-orienterede vestlige kulturer, hvor individet har det med at fremstå som autonomt og uafhængigt af sine omgivelser. Men spejler vi individ-orienteringen i sindets økologi, bliver vi mindet om, at naturen alene er bæredygtig, fordi den arbejder på tværs af forskelle frem for at konkurrere på ligheder.

Vi saver i grenen på forskellige niveauer

I en systemteoretisk forståelse forstår vi mennesket som præget af og i nogen grad determineret af sociale fælleskaber og kulturer:

“If you can dream it, you can do it” kan blive virkelighed. Men kan også være en illusion.

Forstår vi os selv om enevældige, er det en anden måde at save i grenen på, når vi bruger naturen som et spejl til eftertanke. Hvis det ikke går op for os, at enevælden er en illusion, kan konsekvensen for eksempel være depressioner. Går vores drømme ikke i opfyldelse, handler det nemlig alene om os selv. Så er vi ikke gode nok. Vi skammer os.

I kæresteforhold kan det være illusionen om det perfekte forhold, der kan save i grenen. For tør vi ikke være os selv – og herunder sårbare – går kærligheden forbi os. Vi kan kun elskes, når vi – i overført betydning – tør være nøgne. Når vi er os.

Og på samfundsplan kan det for eksempel også være forståelsen af sårbarhed som en svaghed, der saver løs. Frem for at spille med åbne kort, foretrækker flere af os at skjule fejl og mangler. Og blandt de unge taler vi for eksempel om 13-talspiger.

Skjuler vi vores sårbarhed, kan vi måske nok lykkes med at fremstå som perfekte en tid, men før eller siden krakelerer facaden. Som samfund har vi brug for rollemodeller, der viser styrken i sårbarhed. Og her kan det også være børnene, vi kan lære af. Det viser jeg med et klip fra det ikoniske “lille hus på prærien”, hvor skoledrengen Elmer med modet til at være sårbar går fra at være mobbeoffer til at blive repræsentant for skolen.

Det, vi tror på, har det med at validere sig selv

Det, vi tror på, har det med at validere sig selv. Forstår vi som samfund sårbarhed som en svaghed, bliver den en svaghed. Men på sigt vil forståelser, der undergraver bæredygtighed, ende med at save den gren over, som vi sidder på.

At skjule fejl og mangler kan blive fatalt. At bruge “fejl og mangler” som feedback styrker både systemet, vi er en del af, og os selv.

Sådan starter du

Med naturen som spejl til eftertanke kan vi kaste lys på de systemer og den tænkning, som vi er vævet ind i, og som vi kan være blinde for.

Overordnet kan det være simpelt.

Gå for eksempel en tur, lad tankerne flyde og stil ind på, hvordan du tænker. Gør du det, garanterer jeg dig, at du med naturen som spejl til eftertanke vil se plads til forbedringer 😉

Er du klar til at starte med at bruge naturen som et spejl til eftertanke? Så kan du starte med at træne din hjerne – og hele dit sind – ved at se videoen “Hvordan tænker vi som naturen fungerer” her 😊

Jeg håber, at din gren forbliver stærk og solid i mange år endnu – eller at sindets økologi og naturterapi hjælper dig med at restituere 💚☀️❤️

4 Responses

Leave a Reply

You are donating to : Greennature Foundation

How much would you like to donate?
$10 $20 $30
Would you like to make regular donations? I would like to make donation(s)
How many times would you like this to recur? (including this payment) *
Name *
Last Name *
Email *
Phone
Address
Additional Note
paypalstripe
Loading...